Hvorfor bliver et komplekst problem ved med at komme igen, efter at en gruppe har stemt om, hvad der skal løses?
Ved et simpelt problem er en afstemning ofte nok: folk er enige om, hvad der er galt, og det virker at løse det. Et komplekst problem er
anderledes. Den mest synlige klage er som regel et symptom, så når den løses, bliver årsagen stående, og problemet kommer igen.
Alle har siddet til det møde: listen blev lavet, stemmerne blev talt, det øverste punkt blev løst, og intet ændrede sig. Besvar spørgsmålet
sådan som et rum her ville, med syv simulerede medlemmer ved din side. Du ender med dit eget kort over årsager — og, ud for hver
rod, det finder, hvad denne metode gør ved den, også hvor den intet gør.
DET SKAL DU GØRE, I FEM TRIN
Skriv én årsag, alene, før du kan se nogen andens.
Læs de andres sedler, og sig tydeligere, hvad du mente med din.
Vælg dine fem vigtigste idéer.
Svar, for par af sedler: har denne væsentlig indflydelse på den anden?
Se kortet, svarene lægger op til — årsager til venstre, det, de fører til, til højre.
Denne gennemgang kortlægger forhindringer. De samme fem trin kortlægger to andre ting, og et rum siger hvilken, når det åbner: en fremtid — hvad der ville være sandt, hvis det gik godt, hvor parspørgsmålet bliver ville dette hjælpe med at opnå det andet — eller handlinger, hvor det bliver ville dette gøre det lettere at gennemføre det andet, og kortet siger, hvad der skal gøres først. Forhindringer er det almindelige tilfælde og standarden.
Hvorfor det virker. Fordi du skriver, før du læser, kan ingen styre dig.
Fordi en kobling kræver tre fjerdedele af rummet, kan ingen begrave en årsag. Fordi kortet bygges ét par ad gangen, viser det årsager, ikke popularitet. Fordi kortet navngiver årsager og ikke mennesker, kan de, der er uenige om alt andet, stå bag det.