En bevægelse har tusind klagepunkter og intet program. Alle ved, hvad der gør ondt; ingen er enige om hvorfor, og et krav uden en årsag bag sig er let at afvise: det læses som en stemning, og stemninger venter man ud.
True Causes gør klagepunkterne til gruppens egen analyse. Alle skriver årsager alene og unavngivet, så ingen behøver at tale på rummets vegne. Derefter vurderer gruppen, par for par, om én årsag væsentligt påvirker en anden, og en forbindelse tæller kun med tre fjerdedele af stemmerne. Rødderne er kravene. Handlingerne, hver vurderet mod hver rod, er det, man beder om først. Kortet lægges på skrivebordet hos den, der kan ændre tingene, og hver forbindelse viser, hvordan den blev afgjort.
Ingen behøver at drive det hele. Spørgsmålet er organisatoren: det offentliggøres, et rum åbner sig for alle med en adresse det sted, det handler om, og flere rum foldes til ét kort. En uge efter, at det er færdigt, glemmer rummet, hvem der sad i det, og beholder kun sin tovholders navn; kortet, hvert vurderet par, handlingerne og forudsigelserne bliver. Det er det, man kommer tilbage med et år senere, når svaret var „vi ser på det”.