NOTER · DELTE AFSTEMNINGER
De fleste gruppeprocesser behandler en delt afstemning som et resultat. Halvdelen af rummet siger ja, halvdelen siger nej, forslaget falder, og spørgsmålet forsvinder fra protokollen, som om det var blevet besvaret. Ved et årsagsspørgsmål er det misvisende: rummet besluttede ikke, at A ikke har nogen virkning på B. Det besluttede slet ikke noget.
True Causes behandler en delt afstemning anderledes. Når et panel står i dødvande om, hvorvidt én årsag har væsentlig indflydelse på en anden, falder spørgsmålet ikke stille. Det forbliver åbent og går et andet sted hen for at blive afgjort. Hvis et andet panel også deler sig, offentliggøres parret som omstridt og forbliver synligt på kortet. Uenigheden er en del af resultatet.
At spørge de samme mennesker igen ændrer sjældent svaret. Derfor forlader et delt spørgsmål den gruppe, der delte sig om det, og går til to andre hele grupper, valgt så det ikke kan styres hen mod et venligtsindet publikum. De svarer hver for sig, og de skal være enige. Fordelingen af spørgsmål skifter også over tid, så ingen gruppe ejer et område af kortet.
Begge regler blev tilføjet, fordi en simuleret blok brød den version, der ikke havde dem. Med eskalering laver metoden omkring 3 forkerte koblinger for hver ti tusind afgjorte spørgsmål, selv når hver person svarer forkert på 30 % af spørgsmålene. Med henvisning til andre grupper går et rum med tre pladser, der stemmer sammen, fra at genfinde 0,43 af de virkelige drivkræfter til 0,98.
Princippet er generelt. Enhver proces, der gør „vi kunne ikke blive enige” til „nej”, lader en lille gruppe fjerne en årsag blot ved at dele afstemningen. At holde striden i protokollen og sende den til folk, der ikke var i rummet, forhindrer det.